Adobe DEP

Adobe Digital Enterprise Platform DEP – tidligere LiveCycle – binder Flash og PDF formaterne sammen med backoffice systemer. Som autoriseret Adobe Solution Partner løser vi både små og store konsulent opgaver. Adobe DEP er en videreudvikling af LiveCycle teknologien, der binder de tidligere LiveCycle moduler sammen i produktionsrettede løsninger.
Adobe DEP øger værdien af eksisterende back-end systemer ved at få brugerne til at benytte Rich Internet Applications (RIAs) og guidede formularer, optimerede interne processer, styring af korrespondance og styrkelse af sikkerheden for dokumenter. Eksempelvis en flot og brugervenlig indgang til et kompliceret formular proces workflow.
I en moderne og globaliseret virksomhed benyttes der på daglig basis automatiserede processer. Disse processer er nogle gange at finde i færdige programpakker, men i mange tilfælde er det nødvendigt selv at skabe eller optimere disse. Adobe DEP har til formål drastisk at reducere den tid og de ressourcer, der skal bruges på at skabe samt vedligeholde de automatiserede processer i en moderne virksomhed.
Adobe DEP lader dig og din virksomhed effektivisere processer. Skal data for eksempel manuelt igennem flere instanser – medarbejder indtaster, chef godkender, tredje afdeling implementerer – kan Adobe DEP med en intuitiv brugeroplevelse gøre dette ikke alene lettere, men også langt hurtigere.
Med Adobe DEP er der mulighed for selektivt at vælge de personer og processer, der skal effektiveres. Dette betyder også, at eksterne personer som kunder og forhandlere kan få adgang til interne systemer med Adobe DEP og eksempelvis selv indtaste data, hvorved virksomheden sparer tid og ressourcer. Dette er blot et af mange eksempler, hvor Adobe DEP kan optimere virksomheden og processer!
Ved at designe XML formularer gives der mulighed for at distribuere og indhente data i HTML eller PDF. Dette sikrer den optimale udnyttelse af data og ved hjælp af digital signatur opnås den sikkerhed der kræves ved udveksling af digital information. Håndtering af formularer i Adobe DEP giver den udvidede fleksibilitet og sikkerhed som en større virksomhed efterspørger i Adobe Acrobat.
Adobe DEP kan både benyttes på Windows, Linux, Solaris, AIX samt WMware og har selvfølgelig integration til Adobes andre produkter. Zaqsolutions er Adobe Silver Partner og klar til at hjælpe dig og din virksomhed i gang med Adobe DEP og LiveCycle modulerne!

Sitemap